1. |
Hængeparti
03:30
|
|||
Bag en lydmur af grådkvalte skrig
Hvor jeg blotter mit hængeparti
Mine laster er fulde af lig
Har du lyst til at kigge forbi?
Sælger på sortbørsen sparer dit krudt
Og skindet på næsen før bjørnen er skudt
Skynder mig væk inden folk har fortrudt
Og vers nummer to i min vals det er slut
Se mig i øjnene, sig mig en gang
Væmmes du ved min uterlige sang?
Klipper motiver med drømme og tang
Skal vi så se at komme i gang?
Jeg kan se at du ikke forstår hvad der sker
Et krypteret signal er nok alt hvad vi ser
Jeg får lyst til at vise dig mer’
Gi’ nu efter og kapituler
Bag facaden står vanviddet klar
Skærer ansigt og knoglerne fra
Så du glemmer det repertoire
Der hidtil levered’ bekvemt konstruerede svar hvor kommer vi fra?
Bag en lydmur af grådkvalte skrig
Hvor jeg blotter mit hængeparti
Mine laster er fulde af lig
Har du lyst til at kigge forbi?
Kød ́lige input - en snæver frekvens
Skyklap, tunnelsynsækvivalens
En besnærende tanketendens
Mikroorganisk fordummende intelligens
|
||||
2. |
Lirekassemand
05:28
|
|||
Lirekassemand; Drejer sig en trist melodi
Lirekassemand; bitreste af al poesi
Der ligger han på bunden af sit krater med opium-mani
Og nådesløse mørke tonearter indeni
Lirekassemand; Leversprængt fra håndtag til mund
Lirekassemand; mænger sig på samfundets bund
Og pibeorglet ryger på reprise og solen brænder rød og rund
Og borgerskabet gi’r sig til at fnise uden grund
Lirekassemand kløver alle drømme på vers
Lirekassemand vender alle vranger på tværs
Og slangetæmmer lirekassedroner, forkynder takt og toneart
Og hævner sig på lirekassekoner åbenbart
Lirekassemand; Tonerne de slår mig omtrent
Til lirekassemand; dronerne i hjertet konstant
Det filer i min lænke når du spiller med strømmen i den sorte flod
Jeg sætter min pickup i dine riller og spytter blod
(la-la-la-la-laa)
Lirekassemand; spreder sine rim over land
Op af brøndens vand trækker han sin lirekassemand
Forsømmer sine lirekassevaner til ære for sit ve og vel
Og hævner sig på lirekassedamer og sig selv
Lirekassemand; vælter i ruinerne om
Verden trænger ind, så snart at lirekassen er tom
Han skraber efter lirekassekroner på bunden af det mørke blik
Og bruger dem på lirekassekoner og hornmusik
Lirekassemand; Utilpasset stiv kværulant
Lirekassemand; overset og irrelevant
For virk'ligheden forekommer sølle med tinnitus og piskesmæld
Og den der kommer først til trædemølle maler selv
|
||||
3. |
Brandhæmmende Tekstiler
02:57
|
|||
En ufri tidsfrist på egen friværdi
Som et hus der er blevet for lille og en snegl uværdig
Nu i frit fald efter renters, renters, renters, rente
Tilbage ned i Irma; der var noget jeg lige glemte
Jeg vil ha’ kød jeg vil ha’ biler og brandhæmmende tekstiler.
Gi mig dog ro
Jeg hviler mit skrog på et plast palmeblad
Fra min væg stirrer en fugl med et blik fuld af had
Der er hold i min lænd. Der er kuk i mit ur
Cisternen skyller ud nu er det lige straks min tur
Jeg vil ha’ kød. Jeg vil ha’ biler og brandhæmmende tekstiler.
Giv mig dog lov!
Hvor fanden skal jeg hen og hvem viser vej
Den her trykken for mit bryst og en ryg uden svaj
Hunden den knurrer som en som kat der har fanget sig en myg
Jeg vil jo bare være elskelig men min duft den er styg
Jeg vil ha’ kød. Jeg vil ha’ biler og en tank fuld af fossiler.
Giv mig dog ret!
Jeg skylder skyld, æder bly, skyller skyen af min mad
Det er jo dig der ængstelig og mig der er glad for had
Så gå nu en tur med din ko, inden den bliver alt for broget
Husk nu at glemmer du, så bliver det alligevel ik’ til noget
Jeg vil ha’ kød. Jeg vil ha’ biler og brandhæmmende tekstiler
Giv mig dog fri!
Med døren på klem og udsigt fra et bur
Tar papegøjen på armen og cykler mig en tur
Bare ud i det fri. Væk fra dig , dig og dig
Sidste dino’ på planeten og ingen savner mig
Jeg vil ha’ kød. Jeg vil ha biler.
Jeg vil ha’ brandhæmmende tekstiler
Giv mig dog mit!
Jeg vil ha’ kød, biler, brandhæmmende tekstiler
Giv mig dog mit!
|
||||
4. |
Træmand
07:24
|
|||
Han falder ud af gængen, skubbes ud af sengen
Passer til, tilpasser sig
Æder lidt af sjælen, klipper lidt af hælen
Passer til, tilpasser sig
Ballen sammen kniber, ned ad ryggen hiver
Passer til, tilpasser sig
Han er en træmand over alle, der brænder ud
Midt i vrimlen kommer kvalmen, han står for skud
Med alkohol i blodet, stille brus i hovedet
Han passer til, tilpasser sig
Ikke mere skabe, bare efterabe
Passer til, tilpasser sig
Og drømmen helt forglemme, blødt i midten stemme
Passer til, tilpasser sig
Han er en træmand over alle, der brænder ud
Midt i vrimlen kommer kvalmen, han står for skud
Sproget helt forstumme mens hun skriver klumme
Passe til, tilpasse sig
Og issen hjemme klarer mens hun i verden farer
Passer til, tilpasser sig
I cargo, sok-sandaler, han for livet maler
Og passer til, tilpasser sig
Han er en træmand over dem alle, der brænder ud
Midt i vrimlen kommer kvalmen, han står for skud
I lorten dybt han bider, selvet væk han smider
Han passer til, tilpasser sig
Med mayonaisepatter, “er jeg stadig skatter?”
Passer til, tilpasser sig
Sidde ned og tisse. Onsdags-kissemisse
Han passer til, tilpasser sig
Han er en træmand over alle, der brænder ud
Midt i vrimlen kommer kvalmen, han står for skud
Han er en træmand over alle, går planken ud
Midt i vrimlen vil han falde.
Falde ud
|
||||
5. |
Parcelhuseri
04:28
|
|||
Med alle sejl sat, fremmed for verden som han har forladt følger sin færden, uden at skulle noget.
Fremmede stemmer hilser velkommen hjem.
Og hun smiler fredfuld og fjern.
Helt illusionsfri og ganske ekstern
Øger substansen uden at fylde noget Inkarnerer en spirende tro på at der må ku’.....indgås en form for forlig, uden det ender i selvpineri.
Man må ku’ mødes uden at miste noget
i et stresset forsøg på at falde i ét med et.....moderigtigt tapet.
Præfabrikeret identitet.
Tosomheds-skæbne kun for at ligne noget der kan forbindes med overskudsvirksomhed.
De sakker bagud, helt overlagt.
Går langs kanalen, langsomt i takt
Trækker en linje modigt imellem sig
Mens han forsøger at gøre sig fri af sin vanlige.....skepsis og florafobi
Der truer med tomgangs-parcelhuseri
Hun tjekker sit forsvar, scanner hans modangreb så bekræfter de myten og dyrker klichéerne
Og vader så videre, hånd i hånd
Knyttet i kvalmende kærlighedsbånd
indleder skæbnen, sværger den dyre ed
Går sammen mod lysende, gyngende liflig og syngende død
|
||||
6. |
Ihjel
05:40
|
|||
Som båret af en vind
Sætter sorgen pludselig ind
Jeg slår kraven op
Der’ intet at gøre - ingen stop
Nu vil jeg græde mig ihjel.
Nu vil jeg græde mig ihjel.
Når intet det var, som det var
Og spørgsmål stillet, uden svar
Jeg skutter mig og søger ly
Og for min sol går en sky
Nu vil jeg ryge mig ihjel
Nu vil jeg ryge mig ihjel
En tomhed, tom og forladt
Alene-liv og forhadt
Med skam, skal jeg skam
Hvile i min larm
Nu vil jeg drikke mig ihjel
Nu vil jeg drikke mig ihjel
At ville een; så forfat!
Et skriv en linje, som besat
Om drømme fremtid - altid os!
At nå derhen til trods
Nu vil jeg skamme mig ihjel
Nu vil jeg skamme mig ihjel
Nu vil jeg skamme mig ihjel og blive skyggen af mig selv
|
||||
7. |
Ond
03:20
|
|||
En morgen er på vej
Og tågen letter sig
Jeg flænger dolken i dit liv er så forbi
Samme aften rykker ned mod vandet
Strammer båndet om din lyse hud
Rammer bunden som en fisk, forbandet
Der er ingen andre folk herud’
Kroppen pløjer sig i skovens bund, du!
Og jeg byder dig til intet gjort
Skylden preller af som tis på en gås, du!
Jeg forbryder mig i salig sport
Pulsåren fosser dig til helvedes tinde
De vil søge dig i ugevis
Nattendisen glider iskolde vinde
Og jeg hvisker i dit øre “Vi ses!”
Ond!
Jeg er ond
Kysser din røde mund
Din røde mund
Jeg er ond
Bare ond
Kysser din røde mund
Din røde mund
Prøv at se om du ka tolke lidt på det
Med din tro på at jeg er forpint
Prøv at se om du ka’ gør’ en skid ved det
Når du indser at jeg har det fint
Der er fin harmoni i mit indre
Denne morder er mit sande jeg Intet uforløst, intet at lindre
Du forsøger men jeg indhenter dig
Ond!
Jeg er ond
Kysser din røde mund
Din røde mund
Jeg er ond
Bare ond
Kysser din røde mund
Din røde mund
Jeg er ond
Bare ond
Kysser din røde mund
Din røde mund
|
||||
8. |
Rambuk
02:19
|
|||
Huset hvor jeg bor er noget klamphug
Rørene de springer læk
Rytter hele lortet med min rambuk
Lortet vil sgu ikke skylles væk
Pøblerne i bøgeskoven skælved’
Grænserne må trækkes op
Vælter over digerne fra helved’
Klæber til min magtesløse krop
For fred og frihed, sværdet går i bund
Verden den er smuk og ond
Dupper dig i panden med min rambuk
Kløver dig med bladet fra min mund
Huset hvor jeg bor, det er en skamplet
Sværtet ind i slave-blod
Stenen falder aldrig langt fra hjertet
Lander så til gengæld på din fod
Alle disciplinerne er væltet
Presser mig i fuld spagat
Tjente ganske bedre end forventet
Rambuk til enhver soldat!
For fred og frihed, sværdet går i bund
Verden den er smuk og ond
Dupper dig i panden med min rambuk
Kløver dig med bladet fra min mund
|
||||
9. |
Døden er
05:08
|
|||
Rasler, ryster, rase, river
Roligheden fra ham siver
Ørkensandet brænder sjælen op
Klager, kvæler, kradser, knuser
Smerterne, blodet suser
Solens stråler smelter huden bort
Vandrer, venter, voldes, viskes bort
Fra verden, drømmen mistes
Slangesjælen sluger sønnens smil
Døden er en kær, velkommen ven
Ta’r ham ud i bølgerne igen
Døden hjælper tankerne derhen
Ta’r han ud i bølgerne igen
Måles, maser, mangler, mister
Kampen tabes håbet visner
Moderbarnet kridter banen op
Tuder, trøstes, trodser, tvinger
Flakser rundt på brækkede vinger
Hamrer mod den mur der føres op
Fattigt fjendskab flår forstanden
Finken brænder fast på panden
Alt er mistet, intet bliver glemt
Døden er en kær, velkommen ven
Ta’r ham ud i bølgerne igen
Døden hjælper tankerne derhen
Ta’r han ud i bølgerne igen
Drømmer, drister, drages, dages
Djævlen i hendes sind forsages
Fader hjælper ingen kære mor
Svage sjæle sejren smager
Salt i sandets tørre flager
Tiden tager tabene tilbage
Døden er en kær, velkommen ven
Bølgerne de vækker ham igen
Døden hjælper tankerne derhen
Ta’r han ud af bølgerne igen
Tiden tager tabene tilbage
Tiden tager tabene tilbage
Tiden tager tabene tilbage
|
||||
10. |
Sorg godt
03:11
|
|||
Sorg godt
Lakken den er tørret ind
Dampene er dampet af
Saltet på din runde kind
Nok for i dag
Hælder dagen i en kop
Vender bogens sidste blad
Tusind streger mørket op
Nok for i dag
Klæder kastes i en ring djævledansen danses ud
Glæder mig til ingenting
Nok for i dag
Sorg godt min ven
Sorg nu godt min ven
Vi skal ses igen
Sorg godt min ven
Tonerne er kliget ud
Bordene er tørret af
Falder ved det halve flag
Nok for i dag
Ordet giver ingen ånd
Ånden giver intet ord
Lader mig på blodets bånd
Nok for i dag
Sorg godt min ven
Sorg godt min ven
Vi skal ses igen
Sorg godt min ven
|
Rovdrift Copenhagen, Denmark
Rovdrift er en totaloplevelse, der skriger på virkelighed. Sin helt egen blanding af teaterkoncert og
nærhed.
Et eget format.
Det er hektisk. Smerteligt. Genkendeligt. Afsindigt.
At være i selskab med Rovdrift er som at stikke hovedet ned i en stor, sort metalspand. Hvor det eneste man får tilbage fra det flimrende vand i bunden er sin egen, skramlede vrangside.
Bjørnlund
Hertz
Sandegaard
Borge
... more
Streaming and Download help
If you like Rovdrift, you may also like:
Bandcamp Daily your guide to the world of Bandcamp